Skagen en by i krig og fred

Stützpunkt Hafen eller Danzig

Oprettet 16. august 2022

I en håndbog for den tyske marine for Skagerrak og Kattegat beskrives Skagen som en lille badeby med ca. 4.000 indbyggere i 1939. Til byen hører Østerby, Vesterby og Gl. Skagen eller Højen. Skagen har jernbanestation, og i byen findes posthus og telegraf samt fjernskriverstation. Skibsudrustning og levnedsmidler kan leveres fra havnen, og drikkevand kan fås fra en vandledning på toldpieren. Havnen består af en for-havn med 4-6 meters dybde og en østlig og vestlig inderhavn med 4 meters dybde. Havneindsejlingen er 60 meter, og tværmolen er 40 meter lang. Vandstanden i havnen varierer efter vindretning og styrke. 

Som tidligere nævnt blev Hotel Royal beslaglagt af den tyske marine fra allerførste besættelsesdag og blev oprettet som hovedkvarter for den tyske havnekaptajn, der havde en mindre minestryger til sin rådighed.

I maj måned 1943 blev sidefløjen til hotellet af militære grunde rømmet af danske beboere. Skagen kommune havde hidtil lejet et antal lejligheder af ejeren blikkenslagermester Sørensen til afhjælpning af den store boligmangel i byen. På grund af havnens lidenhed og ringe vanddybde kunne havnen kun besejles af mindre skibe, og tyskerne anvendte derfor aldrig havnen som udgangspunkt for transporter af mandskab, udrustning og ammunition til Norge. Imidlertid havde man nogle mindre trækuttere til rådighed for patruljering og minestrygning i farvandet ud for Skagen. 

I Skagen havn var dele af 15. Hafenschutzflotille stationeret. Flotillen bestod af tidligere motorfiskekuttere både af tysk og dansk oprindelse, hvis hovedopgave var at holde havnen og sejlrenderne minefrie. I en kort periode i juni 1940 var Kapitänleutnant Arno Hasse chef for denne del af flotillen i Skagen, men forflyttedes senere til København som flotillechef for 19. Hafenschutzflotille.

Netspærring

I maj-juni 1942 forstærkedes forsvaret af havnene i Esbjerg, Frederikshavn, Hirtshals og Skagen ved anlæggelse af netspærringer i havneindløbene. Spærringen bestod af et kraftigt metalnet, der blev holdt oppe med store bøjer. I Skagen blev den under ledelse af kaptajnløjtnant Christiansen byggede havnespærring søsat 23. maj 1942, og 2 dage senere var spærringen driftsklar efter montering af spil. 

Ovenstående billedserie viser i 4 billeder, hvorledes netspærringen ved Skagen blev udlagt. Foto: Generalstabens Efterretningssektion, Rigsarkivet. 

Havnen blev således lukket fra solnedgang til solopgang. I 3 år måtte fiskerne i Skagen ærgre sig mange gange, når de kom for sent til havnen efter dagens fiskeri og fandt havneindsejlingen spærret. Kutterne måtte ankre op udenfor, indtil havnen åbnedes næste morgen. Efter tyskernes kapitulation blev netspærringen straks trukket til side, og senere i juni 1945 blev den afhentet af en tyske damper med tysk besætning. Damperen, der var under engelsk ledelse, indsamlede alle netspærringerne ved de danske havne.

I efteråret 1943 påbegyndtes støbning af tre bunkere i havneområdet. Den ene R 655, mandskabsbunker for 6 mand med ammunitionsrum, blev anlagt lidt øst for sømandshjemmet, hvor skipperskolen efter krigen blev bygget. Den anden R 621, mandskabsbunker, blev bygget på Vestre Strandvej overfor Hotel Royal, den store parkeringsplads ved det tidligere rådhus, og den tredje R 655 blev anlagt på Skagerak Fiskefabriks grund. Alle tre bunkere var delvis nedgravet. Desuden byggedes flere ringstillinger i havneterrænet, hvilket fremgår af vandbygningsvæsenets skitse af havneområdet. 

Skagen 10/5 1943. Der bygges 20 stk. bunkers: 1 sydvest for og nordøst for havnen, begge i Skagen by. Resten fordel over terrænet fra Grenen og mod vest til pigtrådsspærringen langs vejen mod nord fra karantænestationen til redningsstation. Til den enkelte bunker medgår ca. 800 kubikmeter beton.

Efter krigen overtog det maritime hjemmeværn mandskabsbunkeren over for Hotel Royal i sommeren 1955. Her var plads til omtrent 10 mand samt et særligt aflukke til radiosender og modtager. Desuden fandt man plads til diverse materialer. Tysk bunker i Skagen sprænges i stykker, Skagens Avis 6. januar 1960: ”Midt i den stærkest trafikerede del af havnen i Skagen er Aalborg firmaet Norvin & Larsen gået i gang med at fjerne en af besættelsestiden store bunker, der nu må vige for den udvidelse af havnesporene, som er nødvendig i forbindelse med projektet til en ny fiskehermetikfabrik med lynfrost som speciale. Bunkeren har et fladeareal på 135 kvadratmeter og indeholder hen ved 700 kubikmeter armeret beton. Den blev i sin tid opført som kommandocentral for tyskerne i det nordlige Jylland, men man nåede ikke at fuldføre installeringen af det omfattende signalmateriel, før krigen sluttede, og i første omgang opgav man enhver tanke om at fjerne mastodonten. For en del år siden fik det maritime hjemmeværns Skagens-division tilladelse til at benytte bunkeren, og flotillen indrettede bag de 2½ meter tykke mure en kommandocentral, der snart vandt ry som en af landets bedste. Der var også plads til både mødelokale, radiorum og kabys. Hjemmeværnsfolkene fik lagt gulv og beklædte væggene og fik indlagt lys og flaskegas, men nu har de måttet rømme lokaliteterne og er i stedet gang med at opføre et nyt tilholdssted på vestre mole. Arbejdet med nedbrydningen af den store bunker begyndte før jul, og man regner med, at der går hen mod tre måneder, før de sidste betonbrokker er fjernet og nyttiggjort i gadeudbygningen i Skagen”. 

Pansermure.

I perioden januar-marts 1944 blev der støbt fjorten pansermure i de veje, samt over jernbanen, der førte til havnen. Heraf havde de fem små gennemkørsler, der kunne lukkes med pigbukke om nødvendigt. Dette er beskrevet under siden "Pansermure". 

Fiskekuttere skulle ødelæggelse

Den tyske overkommando, OKW, udstedte den 14. Maj 1944 en ordre på behandling af danske og norske fiskekuttere i tilfælde af allieret landgang: Fiskekuttere, der kan være af værdi for fjenden, skal destrueres, forudsat at deres overførsel til sikre områder ikke er besværlig. En sådan ordre skal dog kun gives i den mest ekstreme nødsituation og skal falde sammen med kommandoen til at sprænge havnefaciliteterne i luften.